tirsdag den 5. april 2011

Cleo startet til agility 1.+2.træningsgang

Så er vi startet til agility med Cleo hos Anna. Dejligt at se gamle og hundevenner igen, og møde nye med samme interesser:) Vi vil prøve at skrive hvad vi laver, så huskes det bedre! Andre kunne finde på at kalde det en træningsdagbog. Måske skriver vi også noget om klikkertræning (lydighed) som vi starter til i Sollerup med alle 3 hunde. Pga tekniske problemer lykkedes det ikke lige at kopiere teksten over fra Word så det må vente!

onsdag den 30. juni 2010

Udstillinger til alle

Cleo er nu efterhånden en rutineret hundeudstillingshund, vi har været på en del udstillinger & skuer, og oftest med godt resultat.Det man helst skal have som hvalp ved sådan noget, er f.eks et lille blåt bånd som betyder "særdeles lovende". Så er der nemlig håb forude:)
Måske er der også noget med placeringer men det har vi ikke bemærket! Det sjove er så at alle dommerne mener noget forskelligt om vores hund, så skulle der være en enkelt dommer der finder en fejl, trøster vi os med de andre dommeres mere rigtige vurderinger fra de andre udstillinger:)

De seneste udstillinger har været World Dog Show i Herning med 19.000 hunde! Og 2 udstillinger i Vildbjerg de følgende dage. I Herning blev vi ikke placeret på taburetterne (1-4), men blev nr.5-6 ud af 12-14 hunde:)
Det der er det gode ved hundeudstilllinger er at man kan møde sine søskende og mange slags hunde (virkelig god måde at socialisere hvalpen på) og menneskene kan møde andre hundeentusiaster og snakke hunde i timevis....
Det var hyggeligt med besøg af Lars & Joan, som også udstillede, lige som andre hundevenner også var en tur deroppe.
Og så var der 2 hele haller med hundegodbidder (og lignende)!

søndag den 30. maj 2010

mandag den 24. maj 2010

DKK Kreds 3 "Sommer"-stævne

Så var der skue i Årslev i dag, fra Bernerklubben deltog kvikke Cleo i skuet!
Birgit & Pepsi, Vibeke & Murphy/Marley & Helle & basenjierne kiggede ud, og flere andre gode hundevenner kiggede ud/var med i konkurrencerne i lydighed, rally-O eller skue(udstilling).
Der var 320 hunde med og der var muligvis lidt som blev vist i TVFyn!
Der var mange spændende slags hunde med, og der kommer billeder og resultater fra det hele de kommende dage på DKK Kreds 3´s hjemmeside.

torsdag den 20. maj 2010

Cleo i maj

Cleo (Fifi Sunshine Cleopatra) ses her til Retrieverklubbens Skue i Bække, hun blev nr.2 i klassen, nr.1 blev den kære søster Cassio(Fifi Sunshine Cassiopeia).
Der var afsindig hård konkurrence om placeringerne, og det var et utroligt flot resultat!
(Øh, der var iøvrigt ikke flere hunde med i netop den klasse og der var overhovedet ikke korruption med i billedet selvom vi blev genkendt af hjælpedommer Jannie!).
Racerhunden Marley møder Cleo til Royal Canin Show i søndags på Væddeløbsbanen i Odense!
Cleo vejer nu 24,2 kg og har udviklet sig på mange måder, f.eks hentede hun i mandags en klase bananer fra køkkenbordet for at glæde os (kunsten at nå op på køkkenbordet har hun sandsynligvis lært af en hanhund vi kender), og i tirsdags var vi ude at sætte spring-ikke-over-Cleo-sikkert hegn op, og hun hentede glad 5 forskellige sko, 3 potteplanter og 2 poser imens for at hjælpe os i havearbejdet.
Hun vil gerne hente og vise frem, men ikke så gerne apportere.
Vi tager indimellem til udstilling og skuer med hende og det går faktisk rigtig godt!
Cleo fortæller os gerne når hun keder sig,dog først omkring kl.5 om morgenen så vi kan rigtig sove længe, hun snorker iøvrigt ikke lige så højt som de andre hunde, men mht. højlydte tiggelyde og adfærd i almindelighed kopierer hun fuldstændig Bella:)
Og det er jo heldigt når Bella taler perfekt hundsk!
PS.Når den gode ven Amigo kalder på den anden side af gaden er hegnet alligevel ikke Cleo-sikkert! 113 cm højt klarer hun, selvom hun er den mindste af dem alle, hun klatrer nemlig op som om det var en stige!

torsdag den 25. marts 2010

Forårsfornemmelser

Cleo som på lørdag bliver 6 måneder og nu vejer knap 21 kg.

Så kom foråret for alvor til Fyn. Det blev fejret med en tur i hundeskoven. Og efterfølgende hygge og træning i haven. Cleo er en psykisk stærk hund og det kræver virkelig noget af Birgitte at få hendes fulde opmærksomhed, når der trænes. Der er nemlig konkurrence fra de andre hunde, som ellers er lukket inde i huset, lyde omkring os, lugte, fugle, insekter osv. osv.. Heldigvis er Cleo efterhånden blevet rigtig glad for godbidder, gerne noget med fisk, ost eller pølse og det bedste hun ved er tunguf på tube fra Glyngøre. Dette er derfor den "godbid" der anvendes ved den vigtigste øvelse lige nu, nemlig indkald. Lige for tiden passer vi en hanhund Frede og i den anledning, har alle fire hunde været stillet op til fotografering.

Her er de alle samlet på vores A - som pga. hvalp og gamle hunde er gjort næsten helt flad - så den var oplagt at bruge til opstilling og hvor er det dog smukt med alle tre farver repræsenteret!

Her sidder alle fire klar til at modtage godbidder - de er da skønne!

Forleden blev vi lokket af en mail fra opdrætteren "Fifi Sunshine"og Cleo er nu tilmeldt hele tre udstillinger i forbindelse med verdensudstillingen i Herning!
Heldigvis har vi været til ringtræning et par gange og skal også til skue her i April, så både Cleo og Birgitte kan vænne sig til at være i ringen.
Mht. træning går Cleo og Birgitte pt. på tre hold - et hvalpehold i bernerklubben og to forskellige hvalpehold i retrieverklubben. Det betyder at der er en fremgang at spore. Nu virker indkaldet, såfremt Cleo har set og lugtet at tunguffen er med. Hun har ikke helt forstået hvad en apport skal bruges til, nok mest fordi vi ikke har turdet træne det, for ikke at ødelægge noget ved at gøre det forkert, men nu har vi fået tips og er begyndt at gøre den spændende(altså apporten).
Cleo kan både de gængse øvelser f.eks. øjenkontakt, sit, dæk og stå, linieføring arbejdes der også på, såvel som indkald - hun er dog endnu bedre til "cirkusnumre" dvs. ja/nej øvelser, high five, give pote, vi øver på at rulle, gå slalom mellem benene og har også trænet lidt tunnel. Så alt i alt, må det siges at vi har en selvstændig og utrolig dejlig lille tævehund, som giver os daglig glæde og lidt grå hår af og til :-)

torsdag den 25. februar 2010

Er Cleo en kegle? Nej hun har en kegle!

Cleo har netop fundet ud af at bruge en "pyramide", dvs. at den er pludselig interessant fordi der kommer noget godt ud af den + den er sjov, også selvom det tager sin tid at få noget ud.
Men nu har hun fundet ud af hvordan hun skal ramme den rigtigt, så det gør hun så og hun har faktisk øget hastigheden/effektiviteten væsentligt i løbet af 2 dage.
Klog hund naturligvis:)
Derved har vi 3 hunde med hver deres favorit mht. når der skal arbejdes lidt for føden:
Bella fortrækker sin buster-bone, Silla kan bedst lide den orange bold og Cleo kan bedst lide keglen.
Skal hundene blive en smule mere trætte i hjernerne er det naturligvis fri bar ud over hele græsplænen/gulvet der virker bedst.