onsdag den 30. juni 2010

Udstillinger til alle

Cleo er nu efterhånden en rutineret hundeudstillingshund, vi har været på en del udstillinger & skuer, og oftest med godt resultat.Det man helst skal have som hvalp ved sådan noget, er f.eks et lille blåt bånd som betyder "særdeles lovende". Så er der nemlig håb forude:)
Måske er der også noget med placeringer men det har vi ikke bemærket! Det sjove er så at alle dommerne mener noget forskelligt om vores hund, så skulle der være en enkelt dommer der finder en fejl, trøster vi os med de andre dommeres mere rigtige vurderinger fra de andre udstillinger:)

De seneste udstillinger har været World Dog Show i Herning med 19.000 hunde! Og 2 udstillinger i Vildbjerg de følgende dage. I Herning blev vi ikke placeret på taburetterne (1-4), men blev nr.5-6 ud af 12-14 hunde:)
Det der er det gode ved hundeudstilllinger er at man kan møde sine søskende og mange slags hunde (virkelig god måde at socialisere hvalpen på) og menneskene kan møde andre hundeentusiaster og snakke hunde i timevis....
Det var hyggeligt med besøg af Lars & Joan, som også udstillede, lige som andre hundevenner også var en tur deroppe.
Og så var der 2 hele haller med hundegodbidder (og lignende)!

søndag den 30. maj 2010

mandag den 24. maj 2010

DKK Kreds 3 "Sommer"-stævne

Så var der skue i Årslev i dag, fra Bernerklubben deltog kvikke Cleo i skuet!
Birgit & Pepsi, Vibeke & Murphy/Marley & Helle & basenjierne kiggede ud, og flere andre gode hundevenner kiggede ud/var med i konkurrencerne i lydighed, rally-O eller skue(udstilling).
Der var 320 hunde med og der var muligvis lidt som blev vist i TVFyn!
Der var mange spændende slags hunde med, og der kommer billeder og resultater fra det hele de kommende dage på DKK Kreds 3´s hjemmeside.

torsdag den 20. maj 2010

Cleo i maj

Cleo (Fifi Sunshine Cleopatra) ses her til Retrieverklubbens Skue i Bække, hun blev nr.2 i klassen, nr.1 blev den kære søster Cassio(Fifi Sunshine Cassiopeia).
Der var afsindig hård konkurrence om placeringerne, og det var et utroligt flot resultat!
(Øh, der var iøvrigt ikke flere hunde med i netop den klasse og der var overhovedet ikke korruption med i billedet selvom vi blev genkendt af hjælpedommer Jannie!).
Racerhunden Marley møder Cleo til Royal Canin Show i søndags på Væddeløbsbanen i Odense!
Cleo vejer nu 24,2 kg og har udviklet sig på mange måder, f.eks hentede hun i mandags en klase bananer fra køkkenbordet for at glæde os (kunsten at nå op på køkkenbordet har hun sandsynligvis lært af en hanhund vi kender), og i tirsdags var vi ude at sætte spring-ikke-over-Cleo-sikkert hegn op, og hun hentede glad 5 forskellige sko, 3 potteplanter og 2 poser imens for at hjælpe os i havearbejdet.
Hun vil gerne hente og vise frem, men ikke så gerne apportere.
Vi tager indimellem til udstilling og skuer med hende og det går faktisk rigtig godt!
Cleo fortæller os gerne når hun keder sig,dog først omkring kl.5 om morgenen så vi kan rigtig sove længe, hun snorker iøvrigt ikke lige så højt som de andre hunde, men mht. højlydte tiggelyde og adfærd i almindelighed kopierer hun fuldstændig Bella:)
Og det er jo heldigt når Bella taler perfekt hundsk!
PS.Når den gode ven Amigo kalder på den anden side af gaden er hegnet alligevel ikke Cleo-sikkert! 113 cm højt klarer hun, selvom hun er den mindste af dem alle, hun klatrer nemlig op som om det var en stige!

torsdag den 25. marts 2010

Forårsfornemmelser

Cleo som på lørdag bliver 6 måneder og nu vejer knap 21 kg.

Så kom foråret for alvor til Fyn. Det blev fejret med en tur i hundeskoven. Og efterfølgende hygge og træning i haven. Cleo er en psykisk stærk hund og det kræver virkelig noget af Birgitte at få hendes fulde opmærksomhed, når der trænes. Der er nemlig konkurrence fra de andre hunde, som ellers er lukket inde i huset, lyde omkring os, lugte, fugle, insekter osv. osv.. Heldigvis er Cleo efterhånden blevet rigtig glad for godbidder, gerne noget med fisk, ost eller pølse og det bedste hun ved er tunguf på tube fra Glyngøre. Dette er derfor den "godbid" der anvendes ved den vigtigste øvelse lige nu, nemlig indkald. Lige for tiden passer vi en hanhund Frede og i den anledning, har alle fire hunde været stillet op til fotografering.

Her er de alle samlet på vores A - som pga. hvalp og gamle hunde er gjort næsten helt flad - så den var oplagt at bruge til opstilling og hvor er det dog smukt med alle tre farver repræsenteret!

Her sidder alle fire klar til at modtage godbidder - de er da skønne!

Forleden blev vi lokket af en mail fra opdrætteren "Fifi Sunshine"og Cleo er nu tilmeldt hele tre udstillinger i forbindelse med verdensudstillingen i Herning!
Heldigvis har vi været til ringtræning et par gange og skal også til skue her i April, så både Cleo og Birgitte kan vænne sig til at være i ringen.
Mht. træning går Cleo og Birgitte pt. på tre hold - et hvalpehold i bernerklubben og to forskellige hvalpehold i retrieverklubben. Det betyder at der er en fremgang at spore. Nu virker indkaldet, såfremt Cleo har set og lugtet at tunguffen er med. Hun har ikke helt forstået hvad en apport skal bruges til, nok mest fordi vi ikke har turdet træne det, for ikke at ødelægge noget ved at gøre det forkert, men nu har vi fået tips og er begyndt at gøre den spændende(altså apporten).
Cleo kan både de gængse øvelser f.eks. øjenkontakt, sit, dæk og stå, linieføring arbejdes der også på, såvel som indkald - hun er dog endnu bedre til "cirkusnumre" dvs. ja/nej øvelser, high five, give pote, vi øver på at rulle, gå slalom mellem benene og har også trænet lidt tunnel. Så alt i alt, må det siges at vi har en selvstændig og utrolig dejlig lille tævehund, som giver os daglig glæde og lidt grå hår af og til :-)

torsdag den 25. februar 2010

Er Cleo en kegle? Nej hun har en kegle!

Cleo har netop fundet ud af at bruge en "pyramide", dvs. at den er pludselig interessant fordi der kommer noget godt ud af den + den er sjov, også selvom det tager sin tid at få noget ud.
Men nu har hun fundet ud af hvordan hun skal ramme den rigtigt, så det gør hun så og hun har faktisk øget hastigheden/effektiviteten væsentligt i løbet af 2 dage.
Klog hund naturligvis:)
Derved har vi 3 hunde med hver deres favorit mht. når der skal arbejdes lidt for føden:
Bella fortrækker sin buster-bone, Silla kan bedst lide den orange bold og Cleo kan bedst lide keglen.
Skal hundene blive en smule mere trætte i hjernerne er det naturligvis fri bar ud over hele græsplænen/gulvet der virker bedst.

søndag den 14. februar 2010

20 uger gammel idag

Smukke Cleo!

Idag er Cleo 20 uger gammel. Hun er nu begyndt hvalpetræning i både bernerklubben og i DRK. Hun elsker stadigvæk at være ude i sneen. Desværre havde hun fået en dårlig vane med at ligge og pive foran terassedøren om aftenen. Først prøvede vi at ignorere hende for ikke at belønne hende for denne adfærd. Men i aftes kom Birgitte til at tænke på at det også kunne være fordi Cleo mener hun skal holde øje med haven, når de andre to sover. Så løsningen var at dække vinduerne til og så lagde Cleo sig også til at sove, da der ikke var mere at holde øje med. Nu vil vi så opretholde afdækningen af vinduerne et par dage og så langsom fjerne det igen. Det viser bare at det nogen gange kan betale sig at tænke alternativt, også når det drejer sig om hundetræning.
I anledning af at Cleo nu er 20 uger har vi taget nogle billeder af hende, som I kan se her.



Sjovt billede af Cleo

fredag den 5. februar 2010

Cleos status i februar

Ja så er hundelivet på Bakkeskråningen efterhånden blevet hverdag for Cleo, med nogenlunde faste rutiner såsom vækning af mennesker om natten for at komme ud og tisse (når de ikke husker at få tisset hundene af inden det er godnattid, det er meeeget sjovt!), mennesker der står alt for tidligt op om morgenen mens de iagttages af søvnige hunde, fulgt af en udmattende tur med basisgruppen i snedriver i hundeskoven, tumlen rundt i sneen & forsøg på at flyve op i træet efter fuglene, konsumering af hundefoder af en rimelig kvalitet (husk lakseolie ellers gider Cleo ikke spise det, usædvanligt hos en labrador) mange timers snorkende søvn og sjov og ballade og drilleri af tante Sille, fulgt af en forfriskende lur og ønske om endnu mere action ud på eftermiddagen, og nydelse af havens dybfrosne og halvrådne æbler til dessert om aftenen!
Cleo har lært at sige lige som Bella (nærmest en slags snorkelyd) når hun har en forventning om at der er noget lækkert spiseligt i farvandet, og når hun har fået fingre i noget godt, så gælder det om at komme langt væk fra de andre hunde, så ikke hun kommer til at tabe det lækre noget på magisk vis op i munden på Sille.
Jo, noget har Cleo da lært, udover at hoppe op i sengen, løbe med sko (uden at bide dem i stykker) og hugge de andres godbidder( det sker fordi de er mere kvikke og ved at "vente" betyder "vente" og ikke "værsgo`tag selv Cleo").
Har hun så lært at når hun hugger en sko eller handske styrter vi efter hende og leger vild fangeleg?
Nej for det gør vi nemlig ikke, vi leger "bytteleg" istedet og hun hopper på den hver gang når bare det man bytter med er mere værd end det hun har hugget:)
Faktisk kan charmetrolden også noget af det vi har trænet hende i og det er jo meget heldigt:)

Tante Sille udnytter at Cleo og Sarah leger, til lidt kæl & kløning.
Hun er også heldig at hun har Sille som finder sig i de utroligste ting og virkelig har taget hende til sig, mens Bellas rolle mere er at være den voksne og som flokkens overhoved og efterlønsagtig 63 årig indimellem fortælle menneskene, når hun synes det er for meget med al det drilleri af Sille.
Cleo har skiftet tænder i hvert fald de fleste og her ser man bisserne, hvor hun forsøger at forskrække Silles venstre øre.
Bemærk pive-anden i forgrunden som nu har holdt i 2 måneder, en muligvis pthalat-fri investering der holder:)

Sarah og den lille charmetrold i et øjebliks stilhed?
Kigger man efter kan man imidlertid se at Cleo bare sidder stille for lige at få vejret , for 20 sekunder senere gik det ud over Sille (igen)....

I dag var der hundesjov med Sarah og det var alle mennesker og hunde vældig glade for, og vi fik også kommet lidt leverpostej i 12 klove og ben som fryses ned og tages op til beskæftigelse engang imellem (for hundene), efter tip fra Joan & Lars i Bernerklubben :)
I weekenden skal vi så prøve hvad retriever-hvalpetræning er for noget og det er spændende om det er noget for Cleo, det er det formentlig, da hun er meget fokuseret på fuglenes liv og levned og vi ser frem til at der iflg.Rygters Bureau er en dygtig træner som bruger moderne indlæringsmetoder:)

søndag den 31. januar 2010

Amigo på besøg

En af vores gode hundevenner er Amigo(han er en papillon) der passes hos Ruth indimellem.
Amigo og Cleo er bedstevenner og tonser rund i sneen:)
Nu er Cleo så blevet større end Amigo, her er hundebanden indendørs....

Hvalpelegestue i Bernerklubben

Cleo gi´r pote
Det er rigtig godt at træne alle mulige tricks med sin hund, så giver det en uvurderlig god kontakt når hunden senere skal lære noget mere :)

Hvalpelegestue i Nr.Broby

God leg!

Her kommer et link til Lailas hjemmeside lidt senere!

Vi andre tog til Lærkedal imens (link følger)
Ny kurs!

søndag den 10. januar 2010

Cleo 15 uger

Afslapning i hjemmet
Så har vi været til skue i Hærvejshallen i Bække (ved Vejen) i går, det var retrieverklubben der arrangerede.
I Babyklassen var der 7 deltagere bl.a. Cleos søster Cassio (Cassiopeia), som I kan læse mere om hos Karina i Kennel Fifi Sunshine. eller se billeder af hvalpene.

Cassio & Cleo som faktisk hedder Cassiopeia & Cleopatra!
Det blev også til et glædeligt gensyn med Cleos mor Cheri, og alligevel var det i deres indbyrdes kommunikation tydeligt at Cleo nu er så gammel at hun er bestemt til at have sit eget liv med en anden flok(os) som hun heldigvis også opfatter som sin flok.
Dommeren var Anne Marie Mohr som skrev følgende: "Bare 15 uger gammel baby,dejligt hoved og udtryk.Korrekt bid, veludviklede lemmer, fine poter, god pels, pæne bevægelser og et godt temperament."
Vi lærte en masse "tricks" af Karina om hvordan man skulle forholde sig til et skue og det var nok meget heldigt, da det ikke var så enkelt:)
Man (dvs.hunden)skal bl.a.kunne "stå", vise tænder og løbe rundt med sin fører på er bane som er lavet af gulvtæpper og selvom det er meget nemt at skvatte når der er vådt osv.lykkedes det kun 1 gang for Cleo at trimle omkuld i fuld galop, der var såmænd en del af hvalpene der gjorde det samme:)
Ellers skal man huske at holde god afstand så man ikke ødelægger det for hinanden/hinandens hunde, det var ikke lige nemt for alle deltagere at tænke sådan, og jeg bemærkede at der faktisk kunne være meget forskel på hvor god kontakt der var mellem hund og fører i og udenfor ringen.
Selvfølgelig er det ekstra svært i en hal med så mange andre hunde og dufte og lyde, så det er klart at dagsformen også må spille ind på kontakten.
Der var en rigtig god konatkt mellem Cleo & Birgitte & Birgittes godbidder.
Det samme var tilfældet mellem Cassio og Karina:)
Det var meget interessant og vi bliver nok nødt til at prøve igen:)

I dag er Cleo vist 15 uger gammel, og dagens menu var hvalpelegestue i Sollerup.
Det var meget tydeligt at Cleo er blevet endnu bedre til hundesprog så vores mange besøg i hvalpelegestuer mv.har båret frugt, hun var ikke så vild i sin leg som tidligere og aflæste de andres hundesprog fint.


Vi er nu tilmeldt hvalpemotivation hos vores favorit Birgit i Bernerklubben, og i Retrieverklubben, da Cleo jo er en retriever og den slags træning kunne være sjovt at prøve, og også hos Laila i DKK Kreds 3 i Nr.Broby!
Det er selvfølgelig kun et vist antal gange, og vi skal naturligvis passe på ikke at gøre så meget at hun bliver stresset af det.
Og så har vi jo 2 andre hunde der også skal ske noget for:)
Husk at der muligvis er ledige pladser hos Birgit hvis du har en hvalp!

tirsdag den 5. januar 2010

Cleo at skue

Birgitte har lært Cleo at omgås og blive nusset af sine mennesker, at få klippet negle og forskellige kommandoer: efter "sit" & "dæk" og "gi pote" er det lige nu "stå" det gælder, da det skal bruges når man skal til skue.
Det er naturligvis kun med håndsignal og uden mundtlig kommando endnu, men det går godt for Cleo med at lære det, og hun er også eminent til at efterligne de andre hundes adfærd (fordelen ved at have mere end 1 hund).
Alt sammen kun i Cleos tempo, og ud fra positive metoder, og der går selvfølgelig noget tid før hun kan det hele, men en god start er det!

Cleo klarer nu en "normal" tur i omegnen med de andre hunde, bare det foregår i hendes tempo.
Hun har også været i "Snuseskoven" (hvor der kommer vilde dyr) og det var også meget spændende, hun ved åbenbart godt hvad harelo.. er for noget.

Cleo har lidt problemer med at være bange for snoren (tidligere halsbåndet) når vi skal ud at gå, men det forbedrer sig hele tiden, og koster dyrt i godbidder!
Halsbåndet gives iøvrigt på/lukkes nedefra så det ikke kan opfattes som direkte "truende" i hundesprog.
Cleo er på vores ture, udover mennesker og hunde, blevet miljøtrænet (det hedder det) til ikke at bekymre sig for et hus med en særdeles aktiv (men ikke professionel) trommeslager i, og da hun trådte på en knaldperle fra Nytårsaften sprang den, uden at hun reagerede på det overhovedet!
Cleo er generelt en lille glad hund som leger & leger & hun er opmærksom og motiveret for at lave noget med sine mennesker og resten af flokken.

Og ja så er vi (også) kommet med i retriverklubben igen, og Cleo skal prøve at gå til lidt retriever-hvalpe-træning ud fra positive metoder, ud på foråret.
Og så har Lone samt Karina (Cleos opdrætter) talt godt om at deltage i forskelige ting, så nu må vi hellere tage til skue i Jylland, med stor chance for at møde Cleos søster Cassiopeia og måske hundenes mor også, så det skal blive sjovt at se dem:)
Vi har prøvet det en enkelt gang med Sille engang (dog udendørs), det er meget interessant at se så mange hunde i aktion.

I nær fremtid står den på lidt hvalpelegestue i Nr.Broby & Sollerup og lidt hvalpetræning i Bernerklubben:)

Så nu er Cleo vågnet og vil ud i sneen igen...

Julekuren?


Eller måske var det Nytårskuren? - den bød på en gåtur med hundevennerne fra Bernerklubben, og vores udvidede flok som mht.hunde omfatter Magnus & Frede.
Det var en smuk frostklar snehvid dag i skoven ved Fruens Bøge, og der var nok omkring 15 hunde + mennesker.
Cleo syntes det var rigtig spændende alt sammen, også ænderne i åen som hun dog ikke hoppede ned til pga sin erfaring fra hundeskoven et par dage før, om at vandet er rigtig dejlig koldt på denne årstid.
Det viste sig helt naturligt at Cleo ikke kunne klare at gå så langt som de voksne hunde, så Birgitte & Cleo returnerede til bilen sammen med Lone & Frede, og vi andre fik fundet frem til resten af hundene.
Bagefter var der masser af kaffe & te & juleknas og det var vældig hyggeligt.
Den sidste del af arrangementet bemærkede Cleo dog ikke for hun var faldet i søvn af træthed inde i bilen:)
Efter julekuren var vi således kureret for Julen?

Nytårsaften

Der er sjovt i hundeskoven!
Nytårsaften er den værste dag om året for mange hundeejere, især hvis man bor inde i byen.
Det ideelle er en aften uden fyrværkeri, alternativt at man flygter ud på landet.
Heldigvis bor vi nogenlunde i udkanten af byen så det var ikke så slemt for hundene som det kunne have været.
Vi havde et håb om at det skulle lykkes at gøre Cleo tryg ved de mange brag og lyde fra raketter m.v., så hun ikke skulle havde det at slås med resten af livet.
Legetanten Sille er ligeglad med fyrværkeri, mens flokens leder Bella er rigtig bange for det.

Det lykkedes heldigvis med Cleo, og vores tricks omfattede:

1) en DAP-duftspreder i stikkontakten fra vi fik Cleo (den afgiver beroligende hunde-feromoner til nærmiljøet)

2)God motion på dagen i hundeskoven, så hundene blev trætte

3)Nytårsaften indendørs uden krudt & fyrværkeri,med musik & hyggeligt samvær med Ruth & Amigo.

I hundeskoven fandt vi ud af hvor interessante vi var, da Cleo hellere ville løbe afsted med 14 fremmede hunde end være sammen med sin flok!
Da Cleo er en skrap lille hund som er godt il hundesprog, kombineret med megen selvtillid, foregik det naturligvis med høj haleføring.
Det var vi lidt overrasket over, men alle hundene var søde ved hende, og hun var ikke lige så nærgående ved dem som ved Sille, det var mere "juhu-nu sker der noget spændende-lad mig være med- agtigt.
Da hun blev lidt træt af sit første møde med så mange hunde, var det lige som om at kontakten blev bedre og vi kunne gå videre på opdagelse med vores egen flok primært.

Om aftenen
Da Amigo og Cleo holder meget af hinanden stod den på leg i sneen det meste af aftenen, uanset hvilke brag der lød udefra.
Det lykkedes, alle havde en god aften, flokkens ældste skulle ikke vise at hun var alt for bange, når 3 andre hunde + menneskene ikke var det.
Bella var næsten ikke bange, appetitten fejlede ikke noget, og det eneste tegn på stress var at hun ikke turde gå ud efter kl.18, og at hun ved midnatstid hvor det rigtig bragede løs, hoppede op i sengen for at søge beskyttelse!
Det dæmper iøvrigt hundes stress hvis man kan få dem til at spise, stress og spisning virker ikke samtidig.

Man kan også købe en lydcd for at træne ens hunde op til at klare Nytårsaften og mange andre mærkelige ting de møder gennem livet, den bedste cd skulle være denne her, den har vi dog ikke fået købt, da Cleo nu har oplevet det meste af de 48 lyde på cd-en!
Men det er en god ide at købe den, som hermed er videregivet.

Hundeskole

24/12, 26/12 & 27/12 var det tid at se vores familie, og det var meget lærerigt for både hunde og børn mht. hvordan man skal omgås hinanden så det er rart for alle parter , lidt hundesprog er godt at lære for alle børn.
For interesserede kan det anbefales at tage et kig i f.eks Irene Jarnveds bog "Hunden i hverdagen" hvor der også er et godt afsnit om børn & hunde og hvad de kan lave sammen!
Lone Greva har også lavet en god bog der hedder "Hvalpen" og så vidt huskes skriver hun noget om at "hvalpen kan ikke modstå en invitation til leg", og så er det jo op til menneskene hvilken slags leg vi vil indbyde til....

Frida & Emma & Cleo tømte med fælles hjælp omkring en halv kasse godbidder, så Cleo og de andre hunde var meget motiveret for at lege med pigerne:)

Her ses resterne af Frida, Emma & Noah & Elliots hundeskole, hvor alle hundekurve og legeting var bragt i anvendelse.
Det lykkedes at holde en "hundeskole" hvor det var rart for alle parter, og da hundene så var blevet for trætte, lukkede skolen igen:)
Det er iøvrigt første gang at vi har haft en udstilling af hundeklove, som jo er virkelig godt til små hunde med spidse tænder:)

Cleo er nu blevet stor nok til at hoppe op i sengen, så nu har Bella & Sille ikke længere noget sted de har fred for den lille hund:)

Juleaften

Før juletræet blev pyntet - 3 trætte snehunde rekreerer sig
Julen blev en travl tid hos os, med mange mennesker hos os, eller mange mennesker vi skulle ud at besøge, altsammen godt for Cleos opvækst!
Cleo kunne rigtig godt lide at løbe med et par smukt indpakkede gaver, for det giver nemlig sådan en dejlig lyd når papiret går i stykker mens man løber med dem.
Selve indholdet var hun nu ikke interesseret i, men aftenen kostede i alt 2X gavepapir, 2 X engle fra juletræet og 1 glaskugle (gik ikke i stykker) og det var da nådigt sluppet.
Det er iøvrigt et plasticjuletræ vi bruger, det kan genbruges år efter år og pakkes ned når man synes:)
Hundene var særdeles begejstrede for julemenuen, og det var menneskene også:)
Det var rimelig fornuftigt at menneskene udskød dansen om juletræet og de levende lys på træet til et andet år, da det kan være svært at undgå at vælte tgræet, når både mennesker og 3 hunde vil danse om juletræet samtidig....

Mere leg i sneen - fra 20/12 2009

Cleos i sin yndlings-bide-i-stykker-kurv, som nok ikke bliver antik alligevel

Cleo elsker især at være ude i sneen, bare at ligge og kigge sig omkring eller styrte rundt!

Der leges Kongens efterfølger

Tju-hej hvor det går

Efter sne kommer varme......
Cleo er meget fascineret af at kigge ind i brændeovnen og ser også tv fra Animal Planet!
Her er hun dog blevet træt efter den megen udeleg i sneen.