søndag den 31. januar 2010

Amigo på besøg

En af vores gode hundevenner er Amigo(han er en papillon) der passes hos Ruth indimellem.
Amigo og Cleo er bedstevenner og tonser rund i sneen:)
Nu er Cleo så blevet større end Amigo, her er hundebanden indendørs....

Hvalpelegestue i Bernerklubben

Cleo gi´r pote
Det er rigtig godt at træne alle mulige tricks med sin hund, så giver det en uvurderlig god kontakt når hunden senere skal lære noget mere :)

Hvalpelegestue i Nr.Broby

God leg!

Her kommer et link til Lailas hjemmeside lidt senere!

Vi andre tog til Lærkedal imens (link følger)
Ny kurs!

søndag den 10. januar 2010

Cleo 15 uger

Afslapning i hjemmet
Så har vi været til skue i Hærvejshallen i Bække (ved Vejen) i går, det var retrieverklubben der arrangerede.
I Babyklassen var der 7 deltagere bl.a. Cleos søster Cassio (Cassiopeia), som I kan læse mere om hos Karina i Kennel Fifi Sunshine. eller se billeder af hvalpene.

Cassio & Cleo som faktisk hedder Cassiopeia & Cleopatra!
Det blev også til et glædeligt gensyn med Cleos mor Cheri, og alligevel var det i deres indbyrdes kommunikation tydeligt at Cleo nu er så gammel at hun er bestemt til at have sit eget liv med en anden flok(os) som hun heldigvis også opfatter som sin flok.
Dommeren var Anne Marie Mohr som skrev følgende: "Bare 15 uger gammel baby,dejligt hoved og udtryk.Korrekt bid, veludviklede lemmer, fine poter, god pels, pæne bevægelser og et godt temperament."
Vi lærte en masse "tricks" af Karina om hvordan man skulle forholde sig til et skue og det var nok meget heldigt, da det ikke var så enkelt:)
Man (dvs.hunden)skal bl.a.kunne "stå", vise tænder og løbe rundt med sin fører på er bane som er lavet af gulvtæpper og selvom det er meget nemt at skvatte når der er vådt osv.lykkedes det kun 1 gang for Cleo at trimle omkuld i fuld galop, der var såmænd en del af hvalpene der gjorde det samme:)
Ellers skal man huske at holde god afstand så man ikke ødelægger det for hinanden/hinandens hunde, det var ikke lige nemt for alle deltagere at tænke sådan, og jeg bemærkede at der faktisk kunne være meget forskel på hvor god kontakt der var mellem hund og fører i og udenfor ringen.
Selvfølgelig er det ekstra svært i en hal med så mange andre hunde og dufte og lyde, så det er klart at dagsformen også må spille ind på kontakten.
Der var en rigtig god konatkt mellem Cleo & Birgitte & Birgittes godbidder.
Det samme var tilfældet mellem Cassio og Karina:)
Det var meget interessant og vi bliver nok nødt til at prøve igen:)

I dag er Cleo vist 15 uger gammel, og dagens menu var hvalpelegestue i Sollerup.
Det var meget tydeligt at Cleo er blevet endnu bedre til hundesprog så vores mange besøg i hvalpelegestuer mv.har båret frugt, hun var ikke så vild i sin leg som tidligere og aflæste de andres hundesprog fint.


Vi er nu tilmeldt hvalpemotivation hos vores favorit Birgit i Bernerklubben, og i Retrieverklubben, da Cleo jo er en retriever og den slags træning kunne være sjovt at prøve, og også hos Laila i DKK Kreds 3 i Nr.Broby!
Det er selvfølgelig kun et vist antal gange, og vi skal naturligvis passe på ikke at gøre så meget at hun bliver stresset af det.
Og så har vi jo 2 andre hunde der også skal ske noget for:)
Husk at der muligvis er ledige pladser hos Birgit hvis du har en hvalp!

tirsdag den 5. januar 2010

Cleo at skue

Birgitte har lært Cleo at omgås og blive nusset af sine mennesker, at få klippet negle og forskellige kommandoer: efter "sit" & "dæk" og "gi pote" er det lige nu "stå" det gælder, da det skal bruges når man skal til skue.
Det er naturligvis kun med håndsignal og uden mundtlig kommando endnu, men det går godt for Cleo med at lære det, og hun er også eminent til at efterligne de andre hundes adfærd (fordelen ved at have mere end 1 hund).
Alt sammen kun i Cleos tempo, og ud fra positive metoder, og der går selvfølgelig noget tid før hun kan det hele, men en god start er det!

Cleo klarer nu en "normal" tur i omegnen med de andre hunde, bare det foregår i hendes tempo.
Hun har også været i "Snuseskoven" (hvor der kommer vilde dyr) og det var også meget spændende, hun ved åbenbart godt hvad harelo.. er for noget.

Cleo har lidt problemer med at være bange for snoren (tidligere halsbåndet) når vi skal ud at gå, men det forbedrer sig hele tiden, og koster dyrt i godbidder!
Halsbåndet gives iøvrigt på/lukkes nedefra så det ikke kan opfattes som direkte "truende" i hundesprog.
Cleo er på vores ture, udover mennesker og hunde, blevet miljøtrænet (det hedder det) til ikke at bekymre sig for et hus med en særdeles aktiv (men ikke professionel) trommeslager i, og da hun trådte på en knaldperle fra Nytårsaften sprang den, uden at hun reagerede på det overhovedet!
Cleo er generelt en lille glad hund som leger & leger & hun er opmærksom og motiveret for at lave noget med sine mennesker og resten af flokken.

Og ja så er vi (også) kommet med i retriverklubben igen, og Cleo skal prøve at gå til lidt retriever-hvalpe-træning ud fra positive metoder, ud på foråret.
Og så har Lone samt Karina (Cleos opdrætter) talt godt om at deltage i forskelige ting, så nu må vi hellere tage til skue i Jylland, med stor chance for at møde Cleos søster Cassiopeia og måske hundenes mor også, så det skal blive sjovt at se dem:)
Vi har prøvet det en enkelt gang med Sille engang (dog udendørs), det er meget interessant at se så mange hunde i aktion.

I nær fremtid står den på lidt hvalpelegestue i Nr.Broby & Sollerup og lidt hvalpetræning i Bernerklubben:)

Så nu er Cleo vågnet og vil ud i sneen igen...

Julekuren?


Eller måske var det Nytårskuren? - den bød på en gåtur med hundevennerne fra Bernerklubben, og vores udvidede flok som mht.hunde omfatter Magnus & Frede.
Det var en smuk frostklar snehvid dag i skoven ved Fruens Bøge, og der var nok omkring 15 hunde + mennesker.
Cleo syntes det var rigtig spændende alt sammen, også ænderne i åen som hun dog ikke hoppede ned til pga sin erfaring fra hundeskoven et par dage før, om at vandet er rigtig dejlig koldt på denne årstid.
Det viste sig helt naturligt at Cleo ikke kunne klare at gå så langt som de voksne hunde, så Birgitte & Cleo returnerede til bilen sammen med Lone & Frede, og vi andre fik fundet frem til resten af hundene.
Bagefter var der masser af kaffe & te & juleknas og det var vældig hyggeligt.
Den sidste del af arrangementet bemærkede Cleo dog ikke for hun var faldet i søvn af træthed inde i bilen:)
Efter julekuren var vi således kureret for Julen?

Nytårsaften

Der er sjovt i hundeskoven!
Nytårsaften er den værste dag om året for mange hundeejere, især hvis man bor inde i byen.
Det ideelle er en aften uden fyrværkeri, alternativt at man flygter ud på landet.
Heldigvis bor vi nogenlunde i udkanten af byen så det var ikke så slemt for hundene som det kunne have været.
Vi havde et håb om at det skulle lykkes at gøre Cleo tryg ved de mange brag og lyde fra raketter m.v., så hun ikke skulle havde det at slås med resten af livet.
Legetanten Sille er ligeglad med fyrværkeri, mens flokens leder Bella er rigtig bange for det.

Det lykkedes heldigvis med Cleo, og vores tricks omfattede:

1) en DAP-duftspreder i stikkontakten fra vi fik Cleo (den afgiver beroligende hunde-feromoner til nærmiljøet)

2)God motion på dagen i hundeskoven, så hundene blev trætte

3)Nytårsaften indendørs uden krudt & fyrværkeri,med musik & hyggeligt samvær med Ruth & Amigo.

I hundeskoven fandt vi ud af hvor interessante vi var, da Cleo hellere ville løbe afsted med 14 fremmede hunde end være sammen med sin flok!
Da Cleo er en skrap lille hund som er godt il hundesprog, kombineret med megen selvtillid, foregik det naturligvis med høj haleføring.
Det var vi lidt overrasket over, men alle hundene var søde ved hende, og hun var ikke lige så nærgående ved dem som ved Sille, det var mere "juhu-nu sker der noget spændende-lad mig være med- agtigt.
Da hun blev lidt træt af sit første møde med så mange hunde, var det lige som om at kontakten blev bedre og vi kunne gå videre på opdagelse med vores egen flok primært.

Om aftenen
Da Amigo og Cleo holder meget af hinanden stod den på leg i sneen det meste af aftenen, uanset hvilke brag der lød udefra.
Det lykkedes, alle havde en god aften, flokkens ældste skulle ikke vise at hun var alt for bange, når 3 andre hunde + menneskene ikke var det.
Bella var næsten ikke bange, appetitten fejlede ikke noget, og det eneste tegn på stress var at hun ikke turde gå ud efter kl.18, og at hun ved midnatstid hvor det rigtig bragede løs, hoppede op i sengen for at søge beskyttelse!
Det dæmper iøvrigt hundes stress hvis man kan få dem til at spise, stress og spisning virker ikke samtidig.

Man kan også købe en lydcd for at træne ens hunde op til at klare Nytårsaften og mange andre mærkelige ting de møder gennem livet, den bedste cd skulle være denne her, den har vi dog ikke fået købt, da Cleo nu har oplevet det meste af de 48 lyde på cd-en!
Men det er en god ide at købe den, som hermed er videregivet.

Hundeskole

24/12, 26/12 & 27/12 var det tid at se vores familie, og det var meget lærerigt for både hunde og børn mht. hvordan man skal omgås hinanden så det er rart for alle parter , lidt hundesprog er godt at lære for alle børn.
For interesserede kan det anbefales at tage et kig i f.eks Irene Jarnveds bog "Hunden i hverdagen" hvor der også er et godt afsnit om børn & hunde og hvad de kan lave sammen!
Lone Greva har også lavet en god bog der hedder "Hvalpen" og så vidt huskes skriver hun noget om at "hvalpen kan ikke modstå en invitation til leg", og så er det jo op til menneskene hvilken slags leg vi vil indbyde til....

Frida & Emma & Cleo tømte med fælles hjælp omkring en halv kasse godbidder, så Cleo og de andre hunde var meget motiveret for at lege med pigerne:)

Her ses resterne af Frida, Emma & Noah & Elliots hundeskole, hvor alle hundekurve og legeting var bragt i anvendelse.
Det lykkedes at holde en "hundeskole" hvor det var rart for alle parter, og da hundene så var blevet for trætte, lukkede skolen igen:)
Det er iøvrigt første gang at vi har haft en udstilling af hundeklove, som jo er virkelig godt til små hunde med spidse tænder:)

Cleo er nu blevet stor nok til at hoppe op i sengen, så nu har Bella & Sille ikke længere noget sted de har fred for den lille hund:)

Juleaften

Før juletræet blev pyntet - 3 trætte snehunde rekreerer sig
Julen blev en travl tid hos os, med mange mennesker hos os, eller mange mennesker vi skulle ud at besøge, altsammen godt for Cleos opvækst!
Cleo kunne rigtig godt lide at løbe med et par smukt indpakkede gaver, for det giver nemlig sådan en dejlig lyd når papiret går i stykker mens man løber med dem.
Selve indholdet var hun nu ikke interesseret i, men aftenen kostede i alt 2X gavepapir, 2 X engle fra juletræet og 1 glaskugle (gik ikke i stykker) og det var da nådigt sluppet.
Det er iøvrigt et plasticjuletræ vi bruger, det kan genbruges år efter år og pakkes ned når man synes:)
Hundene var særdeles begejstrede for julemenuen, og det var menneskene også:)
Det var rimelig fornuftigt at menneskene udskød dansen om juletræet og de levende lys på træet til et andet år, da det kan være svært at undgå at vælte tgræet, når både mennesker og 3 hunde vil danse om juletræet samtidig....

Mere leg i sneen - fra 20/12 2009

Cleos i sin yndlings-bide-i-stykker-kurv, som nok ikke bliver antik alligevel

Cleo elsker især at være ude i sneen, bare at ligge og kigge sig omkring eller styrte rundt!

Der leges Kongens efterfølger

Tju-hej hvor det går

Efter sne kommer varme......
Cleo er meget fascineret af at kigge ind i brændeovnen og ser også tv fra Animal Planet!
Her er hun dog blevet træt efter den megen udeleg i sneen.